Previous slide
Next slide

OM- & TILBYGNING
VARMESTUE

Bolbro 2020 – 2021
Odense Kommune

 

Den nye varmestue etableres ved en om- og tilbygning af den symmetriske og regulære bygning i Bolbro.
Det er meget forskelligt, hvad gæster i varmestuen kommer efter, ligesom også gæsternes adfærd er meget forskellig. Både medarbejdere og bygning skal kunne rumme det liv og den forskellighed.
Disken er et helt central element i varmestuen og har fl ere funktioner.
Det er her man siger goddag og her man kan få sig en uformel snak. Medarbejdere har fra disken et godt overblik over, hvem der kommer ind af døren og hvad der sker i caféområdet /
dagligstuen.
Tilbygningen og terrassen er udformet med afrundede hjørner – en blød og venlig form, der bygger sig sammen med planter og skaber rum i haven.
Indvendigt går den runde form igen i disken.
Et større glasparti gør tilbygningen til en havestue.
Stueetagen ligger hævet over terræn. Trappe og rampeanlæg fører op til indgangen.
Hele haverummet er afskærmet med hegn, så der dels er skærmet for indkig og dels kan lukkes helt af, når varmestuen ikke er åben.
I caféen / dagligstuen indbygges en lang sofa i en vægniche. Her kan man ligge eller sidde trygt med væggen i ryggen og overblik over rummet.

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere