OMBYGNING
STENDERUPGÅRD
Sydfyn 2019
Privat bygherre
Nyt køkken og bad er etableret med respekt for den ældre landejendoms kvaliteter.
Det nye moderne landkøkken i den gamle slægtsgård er indrettet med en lang fritstående køkken ø, der strækker sig helt ind igennem en ny åbning og lader køkken og spiseplads hænge sammen.
Langs med vinduerne, hvor der tidligere var køkkenbord, er der nu en lang bænk.
Badeværelset er etableret i et tidligere værelse i stueplan. En ny vægskive frit i rummet opdeler de praktiske funktioner – bruser på den ene side og fritstående kar på den anden side – og friholder samtidig de smukke vinduer.