Udfasning af pavilloner på børne- og ungeområdet
Odense Byråd har givet bevilling til udfasning af pavilloner på børne- og ungeområdet, hvor de pavilloner, der er i dårligst stand fjernes. De aktiviteter der har været i pavillonerne flyttes ind på skolerne og i den forbindelse tilpasses læringsmiljøer.
Hjalleseskolen – Musikrum, trapperum, garderober og undervisningsrum.
Musikrummet er etableret ved en om- og tilbygning til den eksisterende gule teglstensbygning. Den nye del af bygningen er udført med tegl muret i relief og sammenbygningen med et aluparti og stort ovenlysbånd. Indvendige vægge er beklædt med Troldtekt i relief med bagvedliggende isolering af hensyn til en god akustikdæmpning.